BEDSTpension A/S - Centervænget 19 - 3400 Hillerød - 4824 2414 Virksomhedens pensionsordninger benchmarking og udbud Med udgangspunkt i firmaets nuværende pensionsaftale udarbejder BEDSTpension forsikringsmægler A/S en sammenligning med de øvrige alternativer, der findes i markedet. BEDSTpension udarbejder således en dokumentationsrapport til firmaet med en anbefaling om enten at lade pensionsaftalen forblive hos eksisterende leverandør eller at skifte til en anden og bedre leverandør. Anbefalingen er altid dokumenteret med en detaljeret sammenligning af alle de økonomiske parametre, der har betydning for at få den bedste pension. I sammenligningen indgår således priserne for forsikringsdækningerne og på selve pensionsopsparingen både de direkte administrationsomkostninger og de indirekte investeringsomkostninger, afkast og en belysning af risikoen i produkterne (baseret på de bagvedliggende aktiver i produkterne) samt endelig de historiske afkast. Prisen for et udbud tager udgangspunkt i det skønnede tidsforbrug. BEDSTpension udarbejder altid et konkret tilbud inden igangsættelse. BEDSTpension rådgiver udelukkende virksomheden om den bedst mulige pensionsordning for de ansatte. Den daglige betjening og rådgivning af de ansatte sker af det valgte selskab. BEDSTpension adskiller sig derved fra den typiske mægler, der ofte er interesseret i også at deltage i den løbende rådgivning og servicering af firmaet og dets medarbejdere.