Du mister penge, hvis du står kontant !

Stor andel af pensionerne i pengeinstitutterne får meget lav rente!

I pengeinstitutterne kan kapital- og ratepensioner oprettes på 3 forskellige måder.

1. Som kontantkonto (som er det samme som en bankbog på indlånsbasis)

2. Som puljeordning (hvor du kan vælge mellem investering i forskellige værdipapirer)

3. Som eget depot (hvor du selv indkøber værdipapirer - aktier, obligationer og/eller investeringsforeninger)

Pensionsopsparingen i pengeinstitutterne fordelte sig ultimo 2008 således:

Pensionsmidler i pengeinstitutter (2008)

Indestående i mia. kr.

Andel af samlet indestående

Kontantkonto

64,6

22,0%

Puljeordning

82,2

28,1%

Eget depot

146,0

49,9%

Ialt

292,8

100,0%

Kilde: Finanstilsynet - Statistisk materiale 2008

Som det ses, står mere end 20% af pensionsmidlerne i pengeinstitutter placeret kontant  ultimo 2008. Det er en meget høj andel, især med tanke på, at rentetilskrivningen på kontante pensionskonti typisk er meget lav.

Den eneste fordel ved en kontantordning er, at der ikke er nogen form for risiko for at tabe de indbetalte pensionspenge, idet de er omfattet af statsgarantien, og renten har aldrig været negativ. Risikoen er derfor udelukkende, at rentetilskrivningen på kontantordningerne er så lav, at rentetilskrivningen ikke kan følge med inflationen, således at købekraften udhules.

BEDSTpension har gennemgået rentesatserne på kontante pensionsordninger hos 106 pengeinstitutter medio 2009. Resultatet viser, at omkring 70% af pengeinstitutterne ikke tilbyder en rente, der sikrer en bevarelse af pensionernes købekraft.

Den tilskrevne rente er dermed lavere end inflationen, der i 2009 ifølge Nationalbankens kvartalsoversigt for 3. kvartal 2009 ligger på 2,2%. Og selv rentesatsen hos de bedste pengeinstitutter giver kun en meget beskeden udvikling i pensionens købekraft.

En ny gennemgang af rentesatsene ultimo 2009 viser, at rentesatserne er faldet yderligere. Endnu flere pensionsopsparere risikerer dermed at få udhulet værdien af deres pensionsopsparing.

Man kan håbe, at rigtig mange kunder har benyttet 2009 til at flytte deres pension til mere inflationssikre alternativer. Det vil vise sig, når vi har tallene for 2009 fra Finanstilsynet. Under alle omstændigheder vil vi opfordre alle kunder med kontante pensionsordninger til at undersøge markedet for bedre alternativer. Et alternativ der både giver et højere afkast, og sikkert også mange gange passer bedre til kundens faktiske risikoprofil. Der kan være rigtig mange penge hentet ved at gøre sig den ulejlighed at sondere markedet.

Du kan læse mere om pengeinstitutternes pensionsordninger i produktjunglen.

Pensions-
kompasset
Se hvor din pension ligger i
feltet og se hvem der i dag har
førertrøjen på
  • Vis gevinst
    Prøv gratis
  • Pensionskompasset
    Køb og realiser din gevinst
  • Nedsparing
    Bliv rigere som pensionist
/media/12551/pensionsopsparing i aktier.png
/media/12541/en garanti på din pension.png