Levesandsynligheder

Hvor lang tid lever vi ?

Har du en ratepension, som skal udbetales fra dit 65. år, er det rart at vide, hvor gammel man egentlig kan forvente at blive. Er ratepensionen først spist op, så du kun har folkepensionen at leve for, kan det være en alvorlig sag.

Pensionsselskaberne opgør naturligvis deres egne forsikredes dødeligheder, som ikke behøver at være de samme dødeligheder, som Danmarks Statistik opgør. Men ser vi på Danmark Statistiks opgørelser ser billedet således ud:

Mænd der er fyldt 60 år, kan forvente at leve 20,01 år og bliver således 80,01 år.

Mænd der er fyldt 62 år, kan forvente at leve 18,46 år og bliver således 80,46 år.

Mænd der er fyldt 65 år, kan forvente at leve 16,23 år og bliver således 81,23 år.

Mænd der er fyldt 67 år, kan forvente at leve 14,80 år og bliver således 81,80 år.

De tilsvarende tal for kvinder er 83,17 år - 83,52 år - 84,08 år og 84,51 år. 

Undersøgelser har vist, at de fleste, der sparer op til pension, har valgt en ratepension med kun 10 års udbetaling. Det giver højere årlige udbetalinger, men desværre risikerer du dermed også at løbe tør før penge med tanke på den ovenstående statistik over den forventede restlevetid.          

Når du nærmer dig pensionstidspunktet, har du derfor brug for et overblik over din økonomi, så du helt konkret ved, hvad du har at gøre godt med, og hvor lang tid du skal sikre dig en årlig udbetaling. Måske ønsker du at kombinere din ratepension med en livsvarig udbetaling, og måske ønsker du en højere udbetaling i de første år. Eller måske har du helt andre ønsker.

Det nødvendige overblik kræver en gennemgang af både din nuværende pension men også din frie formue og din friværdi i din bolig.

Det er de færreste, der selv er i stand til at skabe sig dette overblik, og det er heller ikke en rådgivning, som du typisk vil kunne få i et pengeinstitut eller et pensionsselskab. Især ikke hvis du samtidig ønsker at sikre dig en objektiv rådgivning, hvor du også får at vide hvilke selskaber, der har de bedste pensionsprodukter i udbetalingsfasen.

BEDSTpensions "nedsparingsplan" hjælper dig med at sammensætte den nedsparingsplan, der bedst passer til din situation. Det er vigtigt, du får lavet en plan inden din første pensionsudbetaling, idet du ofte er "låst", hvis du har fået din første udbetaling.

BEDSTpension nedparingsplan er under udvikling og forventes lanceret i 1. kvartal 2010, men du kan allerede her læse mere om, hvad planen kommer til at indeholde.

 

Pensions-
kompasset
Se hvor din pension ligger i
feltet og se hvem der i dag har
førertrøjen på
  • Vis gevinst
    Prøv gratis
  • Pensionskompasset
    Køb og realiser din gevinst
  • Nedsparing
    Bliv rigere som pensionist
/media/12556/ved du om din pensionsopsparings risiko.png
/media/12541/en garanti på din pension.png