Livscyklusprodukter
Pensionsselskaber og banker

Filosofien bag Livscyklusprodukterne er, at tilbyde kunderne et produkt der automatisk tager højde for, at investeringsrisikoen gradvist skal reduceres jo nærmere pensionsalderen kommer. Kunden skal intet foretage sig undervejs i opsparingen, men kan drage fordel af en høj aktieandel - og dermed et sandsynligt højere afkast - når der er lang tid til pension. Aktieandelen reduceres gradvist mod, at obligationsandelen øges.

Produktet består derfor typisk af en blanding af de fonde, pensionsselskaberne og bankerne tilbyder som Markedsrenteprodukter.

Nogle selskaber tilbyder kun et Livscyklusprodukt, hvor kunden placeres ind efter alder og tid til pension, med den opfattelse selskabet har af risiko typisk inddelt efter f.eks. "mere end 15 år til pension" - "mellem 15 år og 5 år til pension" og "mindre end 5 år til pension".

Andre selskaber tilbyder et Livscyklusprodukt, hvor kunden også placeres ind efter alder og tid til pension, men hvor kunden har et valg mellem flere risikoprofiler - startende enten med "Høj risiko" (flere aktiefonde) - "Mellem risiko" (færre aktiefonde) eller "Lav risiko" (få aktiefonde).

Livscyklusprodukterne tilpasser sig kundens risikoprofil og indplaceres i BEDSTpension risikoklasserne Maximal sikkerhed til Stærk vækst.

Direkte/synlige omkostninger: Kunden betaler typisk en løbende procentdel af indbetalingerne (1% - 3%), en procentdel af opsparingen (0,1 % p.a. - 0,5 % p.a.) samt eventuelle gebyrer og depotomkostninger i pensionsselskaberne. I bankerne betales der typisk kun en procentdel af opsparingen (op til 0,75 % p.a.) samt depotomkostninger.

Indirekte/skjulte omkostninger: Investeringsomkostninger der medgår til administration af egne puljer i bankerne fremgår af depotopgørelsen, mens investeringsomkostninger i fondene (for både pensionsselskaber og banker) ikke fremgår. Oftest stilles informationerne til rådighed for kunderne på nettet, men som kunde vil det være vanskeligt, at få et samlet overblik over omkostningerne.

Direkte og indirekte omkostninger indgår i BEDSTpensions "Pensionsbarometer".

 

Pensions-
kompasset
Se hvor din pension ligger i
feltet og se hvem der i dag har
førertrøjen på
  • Vis gevinst
    Prøv gratis
  • Pensionskompasset
    Køb og realiser din gevinst
  • Nedsparing
    Bliv rigere som pensionist
/media/12551/pensionsopsparing i aktier.png
/media/12541/en garanti på din pension.png