Pensionsopsparingen investeres kollektivt og afkastet i form af den årlige konto/depotrente tilskrives på en måde, så den enkelte kunde får en stabil rentetilskrivning i forhold til et markedsafkast, der normalt vil svinge mere op og ned. I et traditionelt produkt sikres den stabile rentetilskrivning ved, at der opbygges fælles reserver i de gode år, som så kan bruges i de år, hvor investeringsresultaterne er mindre gode.

Et traditionelt gennemsnitsrenteprodukt tager udgangspunkt i en ydelsesgaranti. Ud fra de indbetalinger hver enkelt kunde foretager, beregner pensionsselskabet en garanteret pension, som kunden altid er sikret at få udbetalt på det aftalte pensionstidspunkt. Og det er uanset, hvordan de finansielle markeder udvikler sig. Som "betaling" for garantien, har kunden ingen indflydelse på, hvordan pensionsopsparingen investeres.

For at være sikre på, at pensionsselskaberne kan leve op til garantierne i de traditionelle pensionsordninger, investerer pensionsselskaberne en overvejende del af kundernes opsparing i sikre aktiver, typisk obligationer. I 2009 har mange pensionsselskaber investeret helt op til 90 % af pensionsopsparingen i obligationer, resten i aktier og ejendomme.

Obligationsinvesteringerne er med til at sikre et stabilt afkast, men det betyder samtidig, at kunderne ikke får udbytte af de højere afkast, der på længere sigt er normalt for investering med en større andel af aktier.

Det traditionelle gennemsnitsrenteprodukt er velegnet til BEDSTpension risikoklasserne Sikkerhed og  Konservativ.

Direkte/synlige omkostninger: Kunden betaler typisk en løbende procentdel af indbetalingerne (2% - 7%), samt eventuelle gebyrer. Herudover betaler kunden en række skjulte omkostninger, som kunderne ikke kan se på deres depotopgørelse, men som indgår i BEDSTpensions "Pensionsbarometer".