Afkastjunglen

Når du sparer op til pension, har du sikkert en forventning om, at pengene yngler, og du får et højt afkast. Og det er uanset, hvordan din pension bliver investeret. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan pensionen investeres, idet der er stor forskel på afkastet fra forskellige værdipapirtyper.

Derudover gælder også, at jo højere investeringsrisiko du løber, jo større er sandsynligheden for, at du får et højt afkast. Men tæt forbundet med sandsynligheden for et højt afkast er også risikoen for, at afkastet kan blive negativt.

Det mest sikre afkast fås ved at sætte pensionen ind på en kontantkonto i et pengeinstitut, som fungerer på samme måde som en bankbog. Det afkast man får i form af rentetilskrivning, lider imidlertid under, at udviklingen i priserne ofte er højere, end selve renten. Der er derfor en risiko for at pensionen ikke kan bevare købekraften.

Et andet sikkert afkast opnås ved, at placere pensionen i obligationer, som generelt betragtes som en sikker investering. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken slags obligationer pensionen sættes i. Obligation betyder som bekendt forpligtelse, og på obligationer består forpligtelsen af, at tilbagebetale det investerede beløb på et bestemt tidspunkt, samt betale rente undervejs.

Men et er forpligtelsen til at tilbagebetale, noget andet er evnen. Og jo mere usikkerhed der er omkring evnen til at tilbagebetale, jo større rente kan du forvente at få undervejs. Denne kreditværdighed - eller forskellen - kan måske nemmest illustreres ved to forskellige obligationsudbydere, nemlig den danske stat og en mellemstor dansk virksomhed.

Aktieinvesteringer, som jo er investering i et medejerskab af en virksomhed, betragtes generelt som mere risikable - i hvert fald målt på korte horisonter. På lang sigt er forventningen imidlertid, at der kan opnås et væsentligt højere afkast, end for obligationer.

Eksemplerne illustrerer, at det ikke er ligegyldigt, hvordan pensionen forvaltes, og hvis du vil se hvilket afkast BEDSTpension anvender på de forskellige værdipapirer, så se mere her.

Pensions-
kompasset
Se hvor din pension ligger i
feltet og se hvem der i dag har
førertrøjen på
  • Vis gevinst
    Prøv gratis
  • Pensionskompasset
    Køb og realiser din gevinst
  • Nedsparing
    Bliv rigere som pensionist
/media/12541/en garanti på din pension.png
/media/12556/ved du om din pensionsopsparings risiko.png